Frankie og Johnny i måneskin

Komedie

  • En rørende og gribende hyldest til den kærlighed, der overvinder alt

Producent: Teater Guld
Af: Terrence McNally
Oversættelse: Jesper Kjær
Instruktion: Kirsten Peuliche
Scenografi: Peter Rafn Dahm
Medvirkende: Lene Poulsen og Søren Hauch-Fausbøll
Foto: Fra brochuren.
De er begge ude over deres første ungdom. Ingen af dem på samfundets solside. De er arbejdskammerater på en billig café og finder sammen i et lørdagsknald. Historien kunne lige så godt slutte her. — Men det gør den ikke, tværtimod: Johnny, den snakkende og belæste kok, søger intet mindre end den store kærlighed, og han er sikker på at have fundet den i Frankie; den ordknappe og desillusionerede servitrice, som livet har givet ar, og som derfor er på vagt over for hans stormkur.

I en samtale en månelys nat og mellem tonerne af Debussys ”Clair de Lune”, afdækker de sig selv og hinanden, så de – og vi – ender med at tro på den umulige kærligheds mulighed.
En rå, men varm og humoristisk skildring af moderne storbymenneskers håb og drømme i en barsk verden.
En rørende og gribende hyldest til den kærlighed, der overvinder alt.

Et dejligt gensyn med Lene Poulsen, som vi sidst så i ”Shirley Valentine” og Søren Hauch-Fausbøll i ”Den blinde Maler”

 Så mange så forestillingerne:   264

Frankie og Johnny i måneskin

Opføres på Rønne Theater.

Torsdag den 14. januar 2010 kl: 19.30

Varighed: 2 timer med pause.

Prisgruppe: 2