Den Gerrige

Klassiker

Forholdsregler af hensyn til corona
For at kunne overholde de nugældende coronaregler om afstand og for at udnytte Rønne Theater optimalt, er det nødvendigt at samtlige bookede billetter til denne forestilling annulleres.
Nye billetter vil snarest mulig blive sendt via mail. I bedes printe dem ud, hvis muligt. De gamle er så ikke længere gældende.
De nye billetter vil ligge så tæt på de gamle pladser som muligt og i de grupper, som man har bestilt, således at man sidder sammen.
Hvis vi ikke har en mailadresse vil man blive kontaktet telefonisk (SMS eller opkald)
Læs de generelle Corona forholdsregler. Tryk her

Producent: Folketeatret /Turné
Medvirkende:Kristian Holm Joensen, Mads Reuther, Mette Horn, Alexander Mayah Larsen, Jacob Weble, Mathilde Arcel Fock, Kristian Boland, Sofia Cukic og Troels Malling.
Instruktør: Geir Sveaass
Koreografi: Jeanette Binderup-Schultz
Scenograf: Marianne Nielsson
Hjemmeside: www.folketeatret.dk
Fotograf: Gudmund Thai

Den Gerrige Harpagon kan slet ikke tøjle sin angst for, at nogen skal stjæle fra ham. Hans mistænksomhed martrer ham, og han dækker febrilsk over, at han har en stor pengekiste gravet ned i sin have. Hans børn og tjenere er opdraget til altid at spare: ”Hvorfor dog gå med paryk, når man kan nøjes med sit eget hår, der gror ganske gratis?” Harpagon er en frygtelig gnier, som elsker sine penge højere end sine børn. Hans søn Cléante er forelsket i Mariane, som Harpagon tror er fattig og billig i drift, så hende vil han selv have som hustru. Hans datter, Elise, elsker den unge Valère, som holder sin formue hemmelig, mens han – for at være nær Elise – gør tjeneste hos Harpagon. Men Elise skal – uden medgift – afsættes til en velstående, gammel mand, og Cléante er lovet bort til en rig enke.

Scenen er således sat for en vild forviklingskomedie, hvor de to søskende allierer sig med deres tjenere og med giftekniven Frosine for at slippe fri af deres fars tyranni, og for at få lov til at gifte sig med dem, de elsker.

Og i ’Den Gerrige’ ender det selvfølgelig med, at de rette får hinanden, og at Harpagon forbliver gift med sine penge. Han tager ikke ved lære, og derfor må han gøres til grin til glæde for alle, der elsker en god komedie.

Molière skrev Den Gerrige i 1668, og den blev opført i København i 1772. Stykket var, som alle Molières komedier til stor inspiration for Ludvig Holberg, og det er et af Molières hyppigst spillede og mest relevante komedier.

<strong>Forestillingsomtale:</strong>
Se uddybende omtale af “Den Gerrige”, samt oplysninger om Molière og hans tid. Tryk her
Se trailer til forestillingen. Tryk her

 Så mange så forestillingen:  128

Den Gerrige

Opføres på Rønne Theater.

Søndag den 11. oktober 2020 kl: 19.30

Varighed: forestillingen spilles med pause.

Prisgruppe: 1

KØB BILLETTER
BILLETTER TIL KØRESTOLSBRUGERE

Vejledning til bookning online. Tryk her