Drama
Producent: Det Kongelige Teater
Hjemmeside: Det kongelige teater
Medvirkende: Anna Bruus Christensen, Fanny Louise Bernth, Mathias Skov Rahbæk, Mikkel Becker Hilgart, Karen-Lise Mynster
Musiker: Siv Øyunn Kjenstad
Iscenesættelse: Sigrid Strøm Reibo
Scenografi og kostumedesign: Astrid Lynge Ottosen
Dramatisering: Tine Høeg
Foto: Klaus Vedfelt
Bliv forført af den tankevækkende og morsomme fortælling om venskab, forelskelse og begær.
Asta er forfatter. Hun skriver på sin anden roman, men hun kan ikke få hul på den.
Igennem skriften og erindringen, føres vi frem og tilbage mellem Astas spæde ungdom fuld af tvivl og hendes tredje ungdom i 30erne, hvor hun alene og kejtet forsøger at finde sig til rette i en verden af voksne.
Asta står stille, imens uret tikker, og tiden bliver ved med at gå.
Da Asta får en invitation til en mindehøjtidelighed, vælter minderne om hendes gamle kollegie frem, om dengang Asta var hemmeligt forelsket i sin bedste veninde Mais kæreste, August.
Asta starter forfra på sin roman. Alene med sin tekst skriver Asta sig tilbage ind i de pirrende varme og forbudte følelser, skammen over at bedrage Mai og sorgen over Augusts pludselige død. Det hele begynder at komme tæt på igen. Venskabet med Mai, der både har barn og forliste kærlighedsforhold i bagagen, er Astas eneste anker i virkeligheden.
Nu ligger Astas færdige, altudleverende selvportræt som en bombe under deres venskab.
”Fænomenal er Karen-Lise Mynster, der midt i det hele kommer ind og drysser voksenstjernedrys ud over scenen og hele kollegiet som Augusts kunstnermor”.
Information, Trine Wøldiche:
”Tine Høegs dramatisering af ‘Tour de chambre’ fungerer. Og den fungerer virkelig godt”.
Så mange så forestillingen: 170
Tour de Chambre
Opføres på Rønne Theater.
Tirsdag den 30. november 2021 kl. 19.30
Varighed: 1 time og 40 minutter uden pause.
Prisgruppe: 1
Kørestolsbrugere kan ikke købe billetter online.
Bestil her