To Kvinder

Drama.

  • et drama med to store kvinder, Ghita Nørby & Birthe Neumann

Producent: Det Kgl. Teater
Forfatter: David Hare
Oversættelse: Niels Brunse
Scenografi: Birgitte Mellentin
Instruktion: Kim Bjarke
Medvirkende: Ghita Nørby, Birthe Neumannr

Madeleine, en pensioneret konservator med en fortid som politisk engageret menneske, har slået sig ned på en ø, hvor hun en dag får uventet besøg af den fraskilte Frances, en bestsellerforfatterinde. De to kvinder har delt den samme mand, Martin, der nu har forladt dem begge for en yngre model. Frances´ påskud for besøget er at indsamle materiale til sine erindringer. Det bliver dog hurtigt åbenlyst, at hendes egentlige ærinde er at finde ud af, hvorfor Martin gennem alle årene, hvor han var gift med hende, også havde brug for en elskerinde. Madeleine, derimod, har tilsyneladende fundet sig til rette i livet.
Som aftenen skrider frem, viser der sig dog at være en del at gøre op for dem begge.

Det er to af teatrets store skuespillere, der sammen står på scenen i den engelske dramatiker David Hares nye stykke, som havde stor succes på Stærekassen. Et stykke om at begynde på en frisk, selv når man er på vej ind i den tredje alder.

Opføres på Rønne Theater
09. Fredag den 3. december 2004 kl. 19.30
Prisgruppe: 1

 Så mange så forestillingerne:  303

  • Date: 12/03/2004
  • Categories: Tidligere forestillinger