PUNK

Dans

  • A Rebel never Dies

Forholdsregler af hensyn til corona
Teaterforeningen Bornholm arbejder hele tiden på at leve op til de til enhver tid gældende restriktioner og krav fra myndighederne for at forebygge smitte med Corona.

For at imødekomme afstandskravene og udnytte Rønne Theater optimalt vil nogle billetter derfor blive annulleret.

Til denne forestillingen annulleres billetter, der er købt før 21.11.20.

Nye billetter og information om de aktuelle forholdsregler er udsendt via mail. I bedes printe de nye billetter ud, hvis muligt.
De gamle billetter er ikke længere gældende.

De nye billetter vil ligge så tæt på de gamle pladser som muligt og i de grupper, som man har bestilt, således at man sidder sammen.

Hvis vi ikke har en mailadresse vil man blive kontaktet telefonisk (SMS eller opkald).
Læs de generelle Corona forholdsregler. Tryk her.

Producent: Black Box Theatre & Dance Company
Medvirkende: 6 dansere fra Black Box Dance Company
Instruktion og koreografi: Jacob Stage og Black Box Dance Company
Hjemmeside: www.black-box-theatre-and-dance.dk
Fotograf: Jacob Stage.
Lyddesign: Christian Tronhjem.
Scenografi: Signe Krogh.
Kostumedesign: Åsa Gjerstad
.

Oprøret er er her og forbliver her!
Extinction Rebellion, De Gule Veste, Hong Kong Riots, Greta Thunberg, Pussy Riot – oprøret lever i bedste velgående.

`Punk – A REBEL NEVER DIES´ er et bud på en nutidig dialog gennem dansen med publikum om ’oprør’ og ’opgør’. Det er ikke et bestemt oprør eller en tidligere konflikt, der undersøges, men nærmere de menneskelige og samfundsmæssige mekanismer og energier, der karakteriserer et oprør.

Punkbevægelsen anvendes som reference og som et udgangspunkt til behandling af selve fænomenet `oprør´. Som en sociologisk, kulturel og menneskelig bevægelse. Det musikalske og æstetiske univers vil både trække direkte på og lade sig inspirere af Punkbevægelsen, som fx musik af The Clash, Sex Pistols og Dead Kennedy kombineret med digte af Michael Strunge.

6 UNGE internationale dansere fra Black Box Dance Company vil med afsæt i 80´ernes punkbevægelse perspektivere fortidens oprør til verden anno 2020.

Jacob Stage er koreograf og teaterdirektør. Han modtog den prestigefyldte Reumert Pris i 2016, samt den danske kritikerpris Teaterkatten (2015).

Forestillingen anbefales fra 13 år og opefter.

Opføres på Rønne Theater.
20 Tirsdag den 23. marts 2021 kl: 19.30
Varighed: 1 time.
Prisgruppe: 3

Under Garantiordningen.

Kørestolbrugere
Pga. beredskabsreglerne kan kørestolsbrugere ikke købe billetter online.
Kørestolsbrugere skal derfor bestille billetterne på mail.
Mailen skal indeholde navn, adresse, postnummer, postdistrikt, telefonnummer, samtlige ønskede forestillinger, og hvor mange billetter, der ønskes til hver forestilling.
Bestil her
Billetter og faktura bliver fremsendt på mail.

Vejledning til bookning online. Tryk her

 

 

 

  • Date: 03/22/2021
  • Categories: De næste forestillinger