Kabaret
-
En Kjeld Petersen – kabaret med skuespiller Jesper Lohmann
Producent: Jesper Lohmann.
Tekst og musik: Epe, Arvid Müller, Aage Stentoft m.fl.
Sammensætning & Bearbejdning: Jesper Lohmann
Musikalsk arrangement: Bjarne Sahl
Medvirkende: Jesper Lohmann, Bjarne Sahl
Foto: Fra brochuren.
Jesper Lohman fremfører med talent og originalitet gamle fortræffelige tekster af fortidens mestre.
Det er mere end 40 år siden, at Kjeld Petersen døde. Mange vil stadig huske ham for samarbejdet med Dirch Passer, Kellerdirk Bros., men Kjeld Petersen huskes også for en række sørg-muntre viser; blandt dem: ”Hvorfor ligner kvinden en avis?” ”Bare græd” og ”Jeg mangler et eller andet”.
Jesper Lohmann har sammen med pianisten Bjarne Sahl været på jagt i arkiverne og fundet et par håndfulde tekster og melodier, som de giver nyt liv for at minde os om Kjeld Petersens særlige univers. Han kunne gå fra det inderligt alvorlige til et nærmest sindssygt komisk vanvid. Han spænder fra lavmælt sagtmodighed til eksplosiv desparation. Han balancerede mellem det morsomme og det tragiske.
Så mange så forestillingen: 244
Ned med Alting – Op med Humøret
Opføres på Rønne Theater.
Søndag den 23. januar 2005 kl: 16.00
Varighed: 1 time og 15 minutter uden pause.
Prisgruppe: 2