Teater og Magi
-
Giacomo Ravicchio lader i denne forestilling to kunstarter smelte sammen. Teater og magi.
Producent: Meridiano
Forfatter, Instruktør, Scenograf: Giacomo Ravicchio
Komponist: Jerome Baur
Dramaturg: Bent Holm
Medvirkende: Lars Bergstrup, Caroline Drasbæk, Elise Müller, Ciacomo Ravicchio
Foto: Fra brochuren.
Udbryderkongen, magikeren og varietéartisten Harry Houdini dør, 52 år gammel, den 31. oktober 1926. Han drukner under udførelsen af et af sine numre iført lænker og spændetrøje, nedsunket i vand med sammenbundne ben og med hovedet først.
Forestillingens magiske og visuelt overraskende ramme er ”Den Store Houdini” og hans flugtnumre. Samtidig fortælles historien om en helt almindelig lille kontorist, der henslæber et ualmindeligt kedeligt liv på et ligeså ualmindeligt kedeligt kontor. I et næsten kafkask univers drømmer kontoristen sig væk fra det liv og det fængsel, han selv har skabt. Han drømmer om at bryde ud, at slippe væk fra det han er i virkelighedens verden. Han drømmer om at drive det til noget langt større i sit liv og at blive en stor tryllekunstner.
En magisk forestilling med tryllekunst og illusionsmageri.
Så mange så forestillingen: 109
Den Store Houdini
Opføres på Rønne Theater.
Mandag den 14. februar 2005 kl: 19.30
Varighed: 1 time og 30 minutter uden pause.
Prisgruppe: 3