Kys, krudt & kemi

Engelsk detektivfarce

  • en parodi underlagt det rene vanvid

Producent: Det Danske Teater
Af: Ron House, John Neville-Andrews, Alan Shearman, Derek Cunningham
Instruktion: Lars Knutzon
Scenografi: Søren Glad
Oversættelse: Hans Kragh-Jacobsen
Medvirkende: Kristian Holm Joensen, Ditte Hansen, Ditte Gråbøl, Tom Jensen, Christian Mosbæk

 

Kaptajn Hugh alias Bullshot Crummond er en engelsk officer og gentleman, men også en kluddermikkel ud over det sædvanlige. Otto Von Brunno – et nederdrægtigt geni – er Europas næstfarligste mand, hvis erklærede mål det er at erobre verdensherredømmet. Med hjælp fra sin (naturligvis også meget onde) elskerinde Lenya planlægger han kidnapningen af ophavsmanden til en videnskabelig formel, som vil hjælpe dem i deres ydmyge mission.
Datteren til den kidnappede videnskabsmand aner uråd og opsøger vores helt og gentleman Bullshot Crummond – – – så er scenen sat for en fuldstændig vanvittig kamp mellem godt og ondt.
Vil det lykkes Bullshot Crummond at forpurre Von Brunnos onde planer? Hvem forelsker sig i hvem? – og hvordan overfører man biljagter, flystyrt og krig til scenen?

I Lars Knutzons iscenesættelse vækkes 20´ernes og 30´ernes univers til live i en forestilling, der er ren galimatias og knaldgod underholdning.

Opføres på Rønne Theater
16. Tirsdag den 16. januar 2007 kl. 19.30
Prisgruppe: 1

 Så mange så forestillingen:  302

  • Date: 01/16/2007
  • Categories: Tidligere forestillinger