Et musikalsk selvportræt
-
En transfusion af poesi, forundring, nytænkning og livsbekræftende varme
-
Underholdende one-woman show
Digte: Jørgen Nash
Musik: Poul Halberg
På scenen: Cecilia Zwick Nash
Foto: Fra brochuren.
Havfruemorderens datter er et underholdende one-woman show, hvor Cecilia Zwick Nash fortæller et væld af anekdoter fra en tid, hvor man ville skabe en bedre og smukkere verden med penslen og legen som våben. Skæve historier fra mærkelige vinkler – inspirerende nytænkning.
Showet tager udgangspunkt i Cecilias oplevelser fra en opvækst, som ikke var helt efter kirkebogen, og hvor kontrasterne var store fra den lille, religiøse by i Sverige til Drakabygget – det kunstsprudlende, internationale, situationistiske barndomshjem i Skåne.
Oplev et væld af fortællinger, digte, lyde og observationer fra Cecilia Zwick Nash, datter af Jørgen Nash og Lis Zwick, erfaren skuespiller og hende, de andre ikke måtte lege med.
Cecilia Zwick Nash ser reflekterende tilbage på opvæksten som det opserverende barn
i kakofoniske omgivelser.
Hendes historie er poetisk, rå og varm. Showet er hverken et foredrag eller en forestilling – men en personlig, nærværende og livsbekræftende musisk fortælling – forstærket af en unik baggrundsproduktion med billeder fra tiden, kunsten og livet i Drakabygget.
”…Unge af i dag vil kunne få et (kunst)historisk indblik i en periode, der påvirkede deres bedsteforældre og forældre – og dermed også dem selv. Derfor skal forestillingen også stærkt anbefales til skoler, gymnasier og højskoler. For her kan man opleve et stykke kulturhistorie – i levende live.”
Tirsdag d. 27. september . kl. 19.30
Idehistorikeren Lars Morell om Jørgen Nash.
Pris: kr. 75.- , Medlemmer af Bornholms Museumsforening og af Teaterforeningen kr. 40.-
Tilmelding på post@bornholms-kunstmuseum.dk
Så mange så forestillingerne: 45
Havfruemorderens datter
Opføres på Rønne Theater.
Onsdag den 14. september 2011 kl: 19.30
Varighed: 1 time og 10 minutter uden pause.
Prisgruppe: 3