Oluf Høst – Scener fra en juleaften

Oluf Høst – Scener fra en juleaften

  • Oplev kunstnerens fascinerende og dramatiske liv!

Producent: Svanekegårdens teater i samarbejde med Bornholms Teater
Tekst: Digteren Sten Kaalø
Iscenesættelse: Kim Harris
Scenografi: John Lindskov
Medvirkende: Preben Harris og Christine Albrechtslund

 

Stykket handler om Oluf Høst – en af vore mest spændende malere. Det er skrevet specielt til Svanekegårdens teater af digteren, Sten Kaalø, der skildrer denne kunstners fascinerende og dramatiske liv.
Handlingen udspiller sig imellem Oluf Høst og husets trofaste hushjælp en sen julenat, hvor den store kunstner har været ude at male de blinkende stjerner på den frostkolde vinterhimmel.
Deres samtale afbrydes af og til af hans kones banken på væggen.
I stykket oplever vi en kunstner af internationalt format.
Vi stifter bekendtskab med hele hans malerliv, hans barndom i Svaneke, hans sømandsliv, hans liv i København, hans giftermål, hans flytten fra storbyen til Gudhjem, hans børn – ikke mindst sønnen Ole Høst, der faldt på tysk side i Anden Verdenskrig.
Det er et drama uden lige – og et væld af billeder, følelser, tanker og moralske spørgsmål, træder frem, når Oluf Høst kommer på banen.
Glæd jer til en fascinerende oplevelse, der bringer publikum tæt på tekst og medvirkende!

Christine Albrechtslund og Preben Harris har vi tidligere set sammen på Rønne Theater med forestillingen ”Skyggen fra 44”, som Bornholms Teater producerede i 2006.

Foredrag
Foredrag om kunstneren bag forestillingen.
Tirsdag d. 13. september 2011. kl. 19.30
Museumsdirektør Lars Kærulf Møller om Oluf Høst.
Pris: kr. 75.- , Medlemmer af Bornholms Museumsforening og af Teaterforeningen kr. 40.-
Tilmelding på post@bornholms-kunstmuseum.dk

Opføres på Rønne Theater
04. Søndag den 4. september 2011 kl. 16.00 (Bemærk tidspunktet)
05. Mandag den 5. september 2011 kl. 19.30
Varighed: 90 min. uden pause
Prisgruppe: 3

 Så mange så forestillingerne:   333

  • Date: 09/05/2011
  • Categories: Tidligere forestillinger