Elverhøj

Ren komik og musik

• Men tonen er lav

Producent: Figaros
Medvirkende: Lisbeth Kjærulff, Hans Dueholm, Rasmus Krogsgaard og Allan Dahl Hansen.
Instruktør: De medvirkende i samlet flok
Hjemmeside: www.figaros.eu
Fotograf: Figaros.

Den onde Grev Walkendorf forbytter to børn for egen vindings skyld. Han udgiver sin spæde broderdatter for at være Elisabet Munk. En bondekone får mod betaling den lille Elisabet i pleje, men en aften forlader hun Elisabet ved elverhøjen. Mor Karen kommer forbi og tager barnet med sig hjem.

I dennes fattige hytte opdrages den adelsfødte Elisabet Munk, der nu kaldes Agnete. Hun udvikler sig til en smuk jomfru, og rygterne sætter hende i forbindelse med elverfolket. Ved elverhøjen har hun mødt den ædle ridder Ebbesen, der forelsker sig i hende. Men han skal – mod sin vilje – holde bryllup med jomfru Munk på Højstrup (altså med det forbyttede barn). Kong Chr. 4 har befalet det! Uventet kommer kongen til Tryggevælde og hører om sagnet, der siger, at han ikke tør gå over åen og ind i Elverkongens rige. Men kongen går over åen med ordene: “Vel er jeg ikke Cæsar, og vel er dette ikke Rubicons bølger, men dog siger jeg: Jacta est alea.”

Således lyder plottet i den oprindelige forestilling, og Figaros opdaterede udgave af Elverhøj får stort set samme dramatiske forløb. Men den revideres kraftigt med ekstra musik og upassende komik. Og så kan det heller ikke undgås, at en vis kendt forbryderbande blander sig i handlingsforløbet.