Komisk causeri
-
One man show med Gordon Kennedy
-
”kvinder bruger dagligt 7000 ord mod mandens bare 2000”… tankevækkende.
-
Tag din kone, mand eller kæreste under armen og få jer et godt grin – af jer selv.
Producent: folketeatret.dk
Af: Rob Becker
Instruktion: Joy Maria Fredriksen
Medvirkende: Gordon Kennedy
Foto: Fra brochuren.
Af: Rob Becker
Instruktion: Joy Maria Fredriksen
Medvirkende: Gordon Kennedy
Foto: Fra brochuren.
Med udgangspunkt i hulemenneskets gøren og laden er Hulemanden et komisk causeri over kønnenes karakteristika og deres uforenelighed. Det er en påmindelse om, at manden – den dag i dag – er tynget af jægerens nødvendighed af kun at have èt fokus; hvor kvinden derimod – som samleren – faktisk er stand til at multitaske. Nok er vi flyttet ud af hulerne – men de grundlæggende træk deler vi stadig med neandertalerne – skræmmende, men sandt.
Hulemanden er et one man show, som har moret over 8 millioner mennesker i 30 lande – og stadig gør det.
Som det one man show, der har spillet længst tid på Broadway nogensinde, har Rob Beckers: Defending the Caveman slået sig fast som en af vor tids mest populære satiriske tekster.
Gordon Kennedy var en af pionererne for stand-up genren. Han debuterede i Århus i 1992 og blev hurtigt et stort navn. I Hulemanden forener han stand-up med skuespil – og det bliver ikke kedeligt.
Mange bornholmere husker Gordon Kennedy fra Bornholmerrevyen 2006 og 2007.
Så mange så forestillingerne: 203