Små Grå Løgne

Lystspil

  • hvad ved vi om hinanden efter 40 års ægteskab?

Producent: Landsteatret
Af: Simon Brett
Oversættelse: Me Lund
Scenografi: Thomas Kolding
Instruktion: Bente Kongsbøl
Medvirkende: Birthe Neumann, Kurt Ravn

Små Grå Løgne er et lystspil, der handler om et engelsk ægtepar i pensionsalderen – det såkaldte “grå guld”. Vi får et lunt og meget morsomt indblik i en tilfældig dag i deres liv, hvor rutinerne efter 40 års tilløb har fundet et helt fast mønster.

Ægteskabelige vaner og uvaner afløser hinanden i en række velkendte situationer, fuld af opsparet irritation og kærlig overbærenhed. Men dagen afslører, at parret alligevel ikke ved alt om hinanden.

Forestillingen stiller spørgsmålet:
Hvor meget er det overhovedet godt at lade hinanden vide, hvis ægteskabet skal fungere?
Måske små grå løgne kan være svaret.

Birthe Neumann blev kåret som årets turnéskuespiller for sin rolle i Landsteatrets Tilbagetog fra Moskva, som blev opført på Rønne Theater i foråret 2010, ligeledes i samspil med Kurt Ravn.

Opføres på Rønne Theater
08. Tirsdag den 16. oktober 2012 kl. 19.30
09. Onsdag den 17. oktober 2012 kl. 19.30
Prisgruppe: 1

 Så mange så forestillingerne:   444

  • Date: 10/17/2012
  • Categories: Tidligere forestillinger