Farce
-
angst kan også være sjovt.
-
sceneskræk med grinegaranti
Af: A.Shearman, D.White, R.House og B.Slocomb
Oversættelse: Carl-Erik Sørensen
Scenografi: Marianne Nilsson
Instruktion: Joy Maria Frederiksen
Medvirkende: Jeanne Boel, Hans Henrik Voetmann, Karsten Jansfort, Thomas Mørk, Pernille Schrøder, Mads Knarreborg
Foto: Fra brochuren.
I et desperat forsøg på at redde deres arbejdsplads, ”Skolen for usædvanlige børn”, kaster 5 personer sig ud i en ambitiøs velgørenhedsforestilling: ”Anløbent Sølv”.
Til hjælp har de en hysterisk instruktør, Erling Busk-Dalholm, der ser denne opgave som sin chance for at vende tilbage til de store scener.
Vi følger truppens stræben efter succes, og kamp for at holde privatlivet fra scenen:
Skolens generte pedel, Benny, der spiller gangster i ”Anløbent Sølv”, er håbløst forelsket i skolens dramalærer, Inge-Lise, og skal samtidig prøve at redde velgørenhedsforestillingen fra den totale katastrofe. Og det er ikke let, når skoleinspektøren, Poul, tror hans kone, Laura, har en affære, – og hun tror det samme om ham. Og regnskabsføreren, Arne Madsen, er mere interesseret i damer end i teater.
Selv med de bedste hensigter kan meget gå galt, når man ikke er vant til at stå på de skrå brædder, – og det gør det i denne rablende vanvittige komedie.
Med forestillingen ”Sceneskræk” møder vi igen ensemblet fra dengang i fuld vigør. Gruppen har fået tilført 2 nye navne: Mads Knarreborg, som havde stor succes i The Producers på Det Ny Teater, samt Hans Henrik Voetmann.
Så mange så forestillingen: 251
Sceneskræk
Opføres på Rønne Theater.
Tirsdag den 10. februar 2009 kl: 19.30
Varighed: 2 timer og 15 minutter med pause.
Prisgruppe: 1