Rita

Komisk opera

  • komisk enakter

Producent: Den rullende Opera
Af: Donizetti
Instruktion: Christopher Cowell
Pianist: Louise Schrøder
Medvirkende: Sara Fiil, Jacob Heide Madsen, Per Jellum, Anders Lykke
Foto: Fra brochuren.
Handling:

”Rita” er et sandt trekantsdrama mellem kromutter, Rita, og hendes ikke mindre end to ægtemænd: Den dumme og underkuede Beppe og den udspekulerede og dominerende Gasparo. Gasparo dukker en dag uventet op og gør krav på sin kone til stor glæde for Beppe, som nu tror at friheden venter ham lige om hjørnet.
Handlingen er en blanding af genkendelige hverdagssituationer og komiske absurditeter. Som det sig hør og bør i en opera, sker der en masse forviklinger mellem de tre personer.
Der synges på originalsproget, italiensk; men i Den Rullende Opera’s version optræder der en dansk turist, som gør handlingen forståelig.

Rullende Opera er et nyt operakompagni, dannet i 2006 under mottoet: ”Opera for folket”.
De siger om sig selv:
– vi spiller traditionel opera på en nytænkende måde.
– vi gør op med den gængse opfattelse, at opera er elitær og forbeholdt kendere.
– vi eksponerer den levende kunst og beviser, at opera kan give alle en stor oplevelse – kenderen som begynderen.

Pressen skrev:
Der overspilles i en grad sjældent set, og det er faktisk hylende morsomt hele vejen igennem. (Jyllandsposten)
– Melodierne fyger sprødt og ubesværet over scenen, både i arier, duetter og terzetter.” (Information)

 Så mange så forestillingen:   194

Rita

Opføres på Rønne Theater.

Søndag den 1. februar 2009 kl: 16.00

Varighed: 1 time og 20 minutter uden pause.

Prisgruppe: 3