Drama
-
Amerikansk skuespil
Af: Dan Gordon
Tekst: Originalt filmmanuskript af Barry Morrow og Ronald Bass
Scenografi:Jesper Corneliussen
Instruktion: Michael Moritzen
Medvirkende: Henrik Birch, Rolf Hansen, Julie Agnete Vang, Niels Weyde, Henrik Petersen, Anne Karina Nikolajsen
Foto: Gudmund Thai
Tingene kører ikke i motorolie for Charlie Babbitt. Han skylder penge hos en hidsig lånehaj for fire importerede Lamborghinier, som gerne skulle sælges videre; men bilerne bliver bare ved med at dumpe hos miljøkontrollen. Med den trussel hængende over hovedet får Charlie dollartegn i øjnene, da hans stenrige far pludselig dør. Charlie stak af som 16-årig og har ikke set faderen siden. Charlie synes, at en god fed arv må være en rimelig kompensation for en hård barndom med en kold og urimelig far. Men testamentet tildeler ham kun faderens specialfremdyrkede rosenbuske og en gammel bil, mens syv millioner dollars tilfalder den autistiske storebror, Raymond, som Charlie ikke engang anede, at han havde.
Charlie tager sagen i egen hånd og kidnapper Raymond med en diffus plan om at få fingre i sin halvdel af arven. Brødrene starter nu en tur tværs over USA i faderens gamle Buick Cabriolet. Turen bliver en rejse tilbage til fortiden, hvor Charlie lærer nye ting; om sin specielle, nyfundne storebror og ikke mindst … om sig selv.
Så mange så forestillingerne: 155