ONE

Dans

• aften med breakdance og moderne dans
• tre internationale stjernekoreografer
• sitrende storbydans

Producent: Uppercut Danseteater
Scenografi og kostumer: Victoria Lind

Koreografer: Ducky Kim (Korea), Sidra Bell (USA) og Stephanie Thomasen (DK)
Komponist: Lawand Othman aka. DJ Turkman
Dansere: Mark Mouritzen, Bahadir Berber, Lukas Larsen, Fatih Berber, Nono (Grimah Nordine-Dany) og Stephanie Thomasen
Fotograf: Henrik Sørensen

”At vove er at tabe fodfæste en kort stund.
Ikke at vove er at tabe sig selv.” Søren Kierkegaard

ONE er en helaftensforestilling med moderne dans, breakdance og FILOSOFI – en kajerystende og energisk cocktail leveret med et kraftigt stænk af humor og smittende danseglæde.
En stor kasse er rammen for de seks dansere. Formålet er at undersøge, hvordan det enkelte menneske reagerer i sammenstødet mellem sine lyster og samfundets udstukne normer. Kassen!
One giver filosofien krop og kød, bryder med den gængse opfattelse af moderne dans og skaber et spændingsfelt og en dramaturgisk linje, der er relevant for nutidens og fremtidens unge og voksne.

Til ONE har Uppercut Danseteater hentet internationale koreografer, der skaber dans, der rykker, – og rykker igennem for et publikum i alle aldre. Sidra Bell har direkte til Uppercuts dansere skabt den sitrende, foruroligende SAFETY OFF. Ducky Kim rykker i JUST BLAZIN’ med svedig jazzmusik og koreansk verdensmesterbreak krydret med hæsblæsende Uppercutfunk.
Mens Uppercuts prisvindende Stephanie Thomasen benytter sig af fejringen af Søren Kierkegaards 200 års jubilæum til et svedigt livtag med den store danske tænker.

4 stjerner! Overrumplende og ualmindelig vellykket danseforestilling blander stilarter og rammer plet i skildringen af unges følelser og sjælekampe.” Henrik Lyding
4 hjerter! Politiken

 Så mange så forestillingen:   169

ONE

Opføres i Musikhuzet.

Lørdag den 16. september 2013 kl: 19.30

Varighed: 1 time og 30 minutter med pause.

Prisgruppe: 3

Unummererede pladser