-
Cabaret
En gammel mand sidder i sin have og nyder tilværelsen … eller… nu er nyder jo så stærkt et udtryk… Men han sidder der i hvert fald… lidt endnu .. forhåbentligt…
Hvordan endte han i denne have, og hvor længe har han egentlig siddet der – og hvorfor er det lige den have, han sidder i?
Med udgangspunkt i Halfdan Rasmussens mangfoldighed af digte, Tosserier, børnerim og erindringer om det tyvende århundrede, har Jesper Asholt på sin egen lune facon skrevet denne eksistentialistiske historie om et mandeliv med både glæder, sorger, svigt og trofasthed – og familiebånd.
Producent: Café Liva
Hjemmeside: Café Liva
Medvirkende: ” Den Danske Mand”: Jesper Asholt akkompagneret af komponisten, kapelmesteren og pianisten Morten Wedendahl & bassisten og arrangøren Elo Lindhardsen
Instruktør: Jacob Morild.
Fotograf: Thomas Petri
Teaterforeningen Bornholm har endnu engang sikret sig en forestilling fra Cafe Liva, så de er snart ved at være husteater.
Dejligt med venner, der holder af Rønne Theater og det Bornholmske publikum, og ‘Livet er en Morgengave’ og Jesper Asholt passer perfekt ind i det gamle teaters hyggelige rammer.
Det kan ikke undgå at blive en herlig oplevelse.
Eftersnak
Bliv en halv time efter forestillingen og få en snak med Jesper Asholt om forestillingen og Halfdan Rasmussens univers.
Det er gratis og tilmelding er ikke nødvendig.
Rønne Theaters Café
Fredag den 17. februar 2023 kl. ca. 21:30.
Baren vil være åben lige efter forestillingen.
Så mange så forestillingen: 226
Livet er en morgengave
Opføres på Rønne Theater.
Fredag den 17. februar 2023 kl. 19:30
Varighed: 1 time og 50 minutter med pause.
Kørestolsbrugere kan ikke købe billetter online.
Bestil herunder