Farce
-
en musicalsk, operetteagtig komedie
Producent: ADRIAN – for DK Turné Teater
Medvirkende: Kim Hammelsvang, Jacob Morild, Thomas Mørk og Lisbeth Kjærulff.
Instruktion og manuscript: Flemming Jensen.
Scenografi: Kirsten Brink
Musik: Lars Fjeldmose.
Fotograf: Brita Fogsgaard.
Hjemmeside: www.flemmingjensen.com/jordenrundt
Særdeles frit efter Klein & Jensens ”Jorden rundt på 80 dage” og endnu mere frit efter Jules Vernes oprindelige historie. Forestillingen er – også – en hilsen til Jesper Klein, til dengang han og Flemming Jensen spillede alle 52 roller.
I denne nyskrevne udgave bredes det hele ud, og personalet er udvidet til fire skuespillere, der besøger Paris, Gibraltar, Hong Kong, Port Said, Calcutta, Cairo og Travemünde. Det er altså alt sammen ret langt væk – selv for en landsdækkende teater turné.
En aldeles hæsblæsende forestilling, som Flemming Jensen ikke selv spiller med i, men han har påtaget sig instruktørrollen.
Som han selv skriver det:
”Verdensdelene flimrer forbi øjnene af de måbende tilskuere, mens de med denne tour de force er vidner til et af de tidligste udtryk for globalisering. De møder spændende, fremmede mennesker af anden etnisk herkomst. Skønt det jo er en gammel historie, er den faktisk ualmindeligt aktuel og lydhør over for tidens trends, idet den himmelråbende økonomiske ulighed dengang var helt på linje med den nuværende udvikling, hvor kastesamfundet ikke længere kun findes i Indien – men også i dagens Europa er bærende element i de mest fremgangsrige politiske bevægelser. Forestillingen er ikke uden holdninger – men vi garanterer, at den kan ses, uden at man opdager det.”
Se DK Turné Teaters præsentations video
Præsentationen varer 2 min. og 30 sek. Tyk her
Så er tonen vist slået an.
Så mange så forestillingen: 225
Jorden Rundt på 80 dage
Opføres på Rønne Theater.
Tirsdag den 29. oktober 2019 kl: 19.30
Varighed: 2 time med pause.
Prisgruppe: 1