Friheden Tur/Retur “Cabaret”

Ny dansk Musikdramatik

  • en Jan Toftlund forestilling

Producent: Odense Internationale Musikteater
Komponist: Jan Toftlund / Lasse Helner m.fl.
Forfatter: Jan Toftlund / Torben Eschen
Instruktør: Anders Nyborg
Medvirkende: Lasse Helner, Benny Holst, Kell Dalager
Foto: Fra brochuren.

En ny musikdramatisk forestilling fra Odense Internationale Musikteater med Lasse Helner om sangeren og poeten Jan Toftlund.

Den alt for tidligt afdøde sanger og poet, Jan Toftlund, var et menneske med mange facetter. Han ville gerne fremstå som en rå bums, og han huskes nok mest som indbegrebet af en protestsanger med sine indignerede og meget socialrealistiske sange.

Som skildrer af livets vrangsider, taberne og overgrebene på dem, var han også uovertruffen. De varsomme og meget erotiske kærlighedssange holdt han mest for sig selv.

Lasse Helners store interesse for Jan Toftlunds digteriske virke og hans ønske om at præsentere et usentimentalt minde om en stor og ofte overset dansk poet har udmøntet sig i en “cabaret”, hvor både kendte, men også indtil nu uudgivne Toftlund tekster vil blive fremført af Lasse Helner selv.

Friheden Tur/Retur “Cabaret”

Opføres på Bornholms Musikhus.

Torsdag den 16. marts 2000 kl: 19.30

Varighed: 2 timer med pause.

Prisgruppe: 2