Fakiren fra Bilbao

Gyserkomedie

  • Gyserkomedie for hele familien

Producent: folketeatret.dk
Af: Bjarne Reuter
Instruktion: Jan Hertz
Medvirkende: Ole Thestrup, Joachim Knop, Sofie Stougaard, Jens Frederik Sætter-Lassen, Line Bie Rosenstjerne, Søren Hauch-Fausbøll, Max Hansen – I alt 8 medvirkende
Foto: Gudmund Thai

En halvt fordærvet fakir, et mølædt elghoved, en svigefuld julemand, en slesk bedemand, et par forbrydere og en kleptoman, er bare nogle af ingredienserne i den hæsblæsende, morsomme, uhyggeligt hyggelige Fakiren fra Bilbao.
Tvillingerne Kamma og Tom flytter med deres mor til en lille by, hvor hun har fået nyt arbejde. Gennem den lokale ejendomsmægler, den bizarre hr. Mooney, bliver familien tilbudt at købe et faldefærdigt spøgelseshus billigt, lige op til den dystre kirkegård.
Hr. Mooney, som også er byens bedemand, fortæller, at huset har fået tilnavnet „Elgens Øje“, fordi et stort, étøjet elghoved engang hang i hall’en. Mooney overtaler moderen til at købe huset, og da tvillingerne får færten af, at en berømt diamant måske ligger gemt i „Elgens Øje“, går den vilde skattejagt gennem det store, gamle hus. Nede i kælderen – med hvælvinger og godt med spindelvæv – finder de… en kuglepen. I den finder de en vaskeægte, meget sulten fakir, som Kamma får ud af det utraditionelle fængsel. Nu begynder begivenhederne at tage fart, forklædte forbrydere blander sig i handlingen, og Mooney får ualmindeligt travlt i bedemandsforretningen …

Bjarne Reuter skrev Fakiren fra Bilbao i 1997, og i 2004 blev bogen filmatiseret med stor succes. Ligesom i filmen spiller Ole Thestrup bedemanden, hr. Mooney.

Der bliver et gensyn med bornholmerne Søren Haugh-Fausbøll – som vi sidst havde fornøjelsen af i ”Den blinde maler” – og Sofie Stougaard fra Bornholmerrevyen 2011. Max Hansen medvirker endvidere i denne sæsons ”Mogens og Mahmoud”.

 Så mange så forestillingerne:   301

Fakiren fra Bilbao

Opføres på Rønne Theater.

Tirsdag den 3 april 2012 kl: 18.00

Varighed: Ikke oplyst.

Prisgruppe: 2