FADEREN

Klassisk Drama

  • Ægteskabsdrama om følelser og magt

Producent:Det Danske Teater
Forfatter: August Strindberg
Instruktion: Emnet Feigenberg
Medvirkende: Nis Bank-Mikkelsen, Jannie Faurschou, Lene Tiemroth m.fl.

Hvad er mandens skæbne, når kvindefrigørelsen slår igennem? Han ender i en spændetrøje! Bogstaveligt såvel som billedligt.

Rittmesteren er soldat og har folk under sin kommando, men han er ikke herre i sit eget hus. Hans kone, hans gamle amme og bedstemoderen, der tilsammen repræsenterer kvindens indflydelse fra vugge til grav, spinder ham ind i et net, han ikke kan undfly. Men datteren da?

Rittmester Adolf og hans hustru strides om, hvordan deres datter skal opdrages, og da hustruen sår tvivl i rittmesterens sind om hans faderskab, er dramaet i gang.

I »Faderen« er der et tydeligt eksempel på den mistro, Strindberg nærede over for kvindekønnet, og som i så mange af Strindbergs stykker, er det den indædte kamp mellem ægtefæller, der står i centrum. Det er ætsende ondt og gnistrende vittigt.

Det er lang tid siden, Teaterforeningen har haft mulighed for at sætte et Strindberg-drama på programmet. I kommende sæson lykkes det.

Opføres på Rønne Theater:
06 Mandag den 10. marts 1997 kl. 19.30

  • Date: 03/10/1997
  • Categories: Tidligere forestillinger