E-Rasmus

  • en gaming-komedie frit efter Holberg

♦ Særtilbud til abonnenter hos Teaterforeningen Bornholm ♦

Da den unge gamer Rasmus vender hjem på ferie fra efterskolen, kræver han, at alle skal kalde ham E-Rasmus.
På efterskolen har han udviklet sin gamerteknik, og nu slynger han om sig med blærede bemærkninger i et sprog, som ingen omkring ham helt forstår.

Hans mor Nille tager det ikke så tungt, og er stolt af sin søn – lige indtil naboen og Rasmus’ gamle klasselærer kigger forbi. De mener, at hans nye stil vækker grund til bekymring, og inden nogen når at se sig om, er kommunen pludseligt involveret!
De voksne tager affære. Men Rasmus insisterer på, at gaming-universet er lige så virkeligt som virkeligheden – og det kan det jo umuligt være, i hvert fald ikke hvis man spørger de voksne …

’E-Rasmus’ er en generationskomedie for dem, der forstår sig på gaming – og dem, der absolut ikke gør. Konflikten mellem de unges spillelyst og de voksnes bekymring er omdrejningspunktet i denne forestilling, skrevet af Jens Svane Boutrup frit efter Ludvig Holbergs klassiker Erasmus Montanus.

Medvirkende: Martin Bo Lindsten, Olivia Franciska Fevel Borgels, Mathias Bøgelund og Clara Ellegaard
Tekst: Jens Svane Boutrup – frit efter Ludvig Holberg
Instruktion: Nils P. Munk
Scenografi: Lise Marie Birch
Lys- og videodesign: Flora Pelle Brandt
Lyddesign: Jonas Jørgensen
Dramaturgi: Ditte Bladt-Hansen

I 2022 runder Dansk Teater sit 300-års jubilæum, og med ’E-Rasmus’ varmer vi op til den landsdækkende fejring, der løber af stablen i efteråret 2022.
Besøget kan kombineres med et besøg i Rønne Theaters nyindrettede og hyggelige café før eller efter forestillingen.

Bornholms Teater tilbyder Teaterforeningen Bornholms abonnenter, at de kan se forestillingen på en valgfri dag til rabatpris på 75,- kr. /billet mod 125 kr. i normalpris.

E-Rasmus
– en gaming-komedie frit efter Holberg

Opføres på Rønne Theater.

Tirsdag den 22. marts 2022 kl. 19.30

Onsdag den 23. marts 2022 kl. 19.30

Torsdag den 24. marts 2022 kl. 19.30

Fredag den 25. marts 2022 kl. 19.30

Lørdag den 26. marts 2022 kl. 19.30

Rabatpris 75 kr.

Billetter kan kun købes i billetsalget på Rønne Theater.

ABONNEMENTS- OG BONUSREGLER
VEJLEDNING I KØB AF ABONNEMENTSBILLETTER ONLINE