Klassiker
Producent: Teater 2 i samarbejde med Nørregade Teatret.
Medvirkende: Waage Sandø, Pia Jondal og Ole Lemmeke.
Instruktør: Vibeke Wrede.
Fotograf: Per Morten Abrahamsen
Vi præsenterer her et af de helt store dramaer af August Strindberg.
Edgar og Alice bor isoleret ved havet. De står overfor at fejre deres sølvbryllup. Ægteskabet er stormombrust, solskin har der ikke været meget af igennem årene, men masser af uvejr og tordenskyer.
Jo mere de kan håne og genere hinanden des bedre. Edgar er militærmand og Alice skuespillerinde, og ingen af dem har haft succes i deres karrierer eller held i pengesager. Dialogen imellem dem er båret af seksuel tiltrækning og frastødning, had og selvhad. Ondskabsfuldhederne flyver imellem dem, ofte vittigt og med morbid humor.
Efter mange års fravær ankommer pludselig Alices fætter Kurt. Alice kan ikke lade være med at indlede en livsfarlig flirt. Kurt bider på og ægteskabsdramaet udvikler sig til et trekantsdrama.
En stærk klassiker, en kamp til stregen.
“Dødsdansen” er vel nok et af verdenslitteraturens mest kendte og spillede ægteskabsdramaer, som klart har inspireret stykker som “Hvem er bange for Virginia Wolff” og “Scener fra et ægteskab”.
Så mange så forestillingen: 143
Dødsdansen
Opføres på Rønne Theater.
Fredag den 18. oktober 2019 kl: 19.30
Varighed: 2 time og 10 minutter med pause.
Prisgruppe: 1