Det Vidunderligste

Kammerspil

  • bygger på forfatteren Herman Bangs tanker og ideer

Producent: Teatret Déjà Vue
Af: Lars Kaaber
Instruktion: Frank Gundersen
Kostumer: Peter Bonnen
Medvirkende: Frank Gundersen, Nynne Karen Nørlund
Foto: Fra brochuren.

Minutterne danser af sted i Teater Déjà Vue´s forestilling. Mening, humor, timing og flow. Lars Kaabers tekst har det hele.
Vi er i Paris i 1894. Hjemme hos Gabrielle Réjane. Herman Bang er i Paris for at sætte Ibsens ”Et Dukkehjem” i scene med Réjane i rollen som Nora. Det er 5 dage før premieren, og Herman Bang er ikke tilfreds. Han presser Réjane til at bringe sine egne hemmeligheder ind i rollen som Nora. Det er uvant for Réjane, der har succes fra de store boulevardkomedier. Herman Bang opdager nogle breve, som han tror indeholder nogle af Réjanes hemmeligheder, men deres indhold er en ganske anden. Brevene er om Bang, og mere skal ikke afsløres her.

”Det Vidunderligste” er et intenst kammerspil, som i 2003 vandt 2. præmien i Katapults manuskriptkonkurrence Dramarama. Et spil for to, som på én og samme tid tematiserer livet og kunsten, udvendighed og dybde. Et spil, hvor man også nyder de to skuespilleres spilpræstationer.

 Så mange så forestillingen:   159

Det Vidunderligste

Opføres på Rønne Theater.

Søndag den 13. januar 2008 kl: 16.00

Varighed: Ikke oplyst.

Prisgruppe: 2