-
Skuespil af Friedrich Dürrenmatt.
Producent: Hvidovre Teater.
Iscenesætter: Joen Bille.
Medvirkende: Kirsten Rolffes, Lars Lunøe, John Larsen, Steen Springborg, William Kissum, Jane Thomsen, Tabitha Vinten m.fl.
Foto: Hvidovre Teaters arkiv – og fra brochuren
Multimilliardøsen Claire Zachanassian — Den Gamle Dame — vender tilbage til sin fødeby Güllen, der er sygnet hen med stor arbejdsløshed. Byens borgere nærer store forhåbninger til hendes ankomst: Hvad vil hun gøre for sin fødeby, som hun — som den fattige Kläri Wäscher — forlod for mange år siden?
Man sætter sit håb til borgmesteren Alfred III, Claires gamle kæreste.
Ved den officielle frokost lover hun 1/2 milliard til byen og 1/2 milliard til dens borgere – men på een betingelse: De skal dræbe Alfred Ill, som straf for den synd, han begik i sin ungdom, da han havde gjort Claire med barn og bestak vidnerne i den følgende faderskabssag.
Hun måtte forlade byen og vender nu tilbage som en hævnende engel. Først afvises hendes krav med indignation, men de moralske bastioner falde, og handlingen udvikler sig til et grusomt chok-drama, så det isner i rygraden. Kan hendes penge købe retfærdighed?
Det er det spørgsmål, der stilles i dette skuespil, der som undertitel har »en tragisk komedie«.
Hovedrollerne spilles af Kirsten Rolffes som Claire og Lars Lunøe som Alfred Ill.
Det bliver en af sæsonens store forestillinger.
Den Gamle Dame Besøger Byen
Opføres på Rønne Theater.
Søndag den 4. november 1984 kl: 19.30
Varighed: Ikke olpyst.
Prisgruppe: 1