Dan Turèll + Halfdan E  Live

  • Teaterkoncert

Tilbage i 1990erne udgav Dan Turèll og Halfdan E to CD’er, som hurtigt blev meget populære og prisbelønnede med deres nyskabende og frække blanding af musik og beatlyrik. Hvem husker ikke ‘Jeg skulle have været Taxachauffør’ og ’Hyldest til hverdagen’ eller ‘Sidste tur gennem Byen’? Numre, som stadigvæk er en del af soundtracket til vores liv, og som er blevet en fast del af skoler og gymnasiers eksamenspensum.

Desværre kom de aldrig til at optræde på landets spillesteder, da Dan Turèll døde få måneder efter debuten. Men nu, 30 år senere, kan vi endelig opleve Halfdan E og Dan Turèlls musikalske samarbejde live.

Som optakt udgav Halfdan E i 2019 et tredje album, ‘Telefon til afdøde’, og nu er han på landevejen med et lille stjerneorkester, der mestrer hele bagkataloget og giver det nyt liv i en meget varm og magisk teaterkoncert.

Halfdan E har allieret sig med skuespiller Mads Wille (kendt fra bl.a. TV serien, ’Badehotellet’), som i suveræn stil lægger stemme og temperament til Turèlls udødelige digte. Musikalsk bliver de bakket op af Søren Siegumfeldt (saxofon/fløjte) og Lars Terkelsen (electronics). Siegumfeldt har bl.a. flere udgivelser bag sig med orkestret, ’String Swing’. Terkelsen har en alsidig karriere bl.a. med sit eget electronica-act ’Trk-El-Son’.

Producent: Teatret ved Sorte Hest /H. APS
Hjemmeside: Jangmark
Medvirkende: Halfdan E, Mads Wille, Søren Siegumfeldt, Lars Daniel Terkelsen
Instruktør: Halfdan E & Mads Wille
Fotograf: Lars Terkelsen

 Så mange så forestillingen:  255

Dan Turèll + Halfdan E

Opføres på Rønne Theater.

Lørdag den 7. januar 2023 kl. 13:00

Varighed: 2 x 45 minutter med pause.

Prisgruppe: 1
KØB BILLETTER

Kørestolsbrugere kan ikke købe billetter online.
Bestil herunder

BILLETTER TIL KØRESTOLSBRUGERE
ABONNEMENTS- OG BONUSREGLER
VEJLEDNING I KØB AF ABONNEMENTSBILLETTER ONLINE