Visuel Magi
-
en bemærkelsesværdig forestilling om alle tiders store komiker og filmskaber
Producent: Meridiano Teatret
Forfatter, instruktør og scenograf: Giacomo Ravicchio
Komponist: Jérome Baur
Teknik: Angelica Kroeger
Medvirkende: Erik Bach, Lars Begtrup, Nina Christrup, Rasmus Haxen, Claus Maack Bahnsen, Elise Müller og Giacomo Ravicchio
Foto: Meridiano Teatrets Arkiv
Historien begynder i april 1972.
Efter at have levet 20 år i ufrivilligt eksil, er Charlie Chaplin blevet inviteret til Hollywood for at modtage en æres-Oscar for sin karriere. Han rejser tilbage til USA, men er stadig naget af bitterhed og beslutter sig først i sidste øjeblik for at tage imod invitationen til Oscarfesten.
Mens han venter i mørket, siddende i sin rullestol, ser han den imponerende kavalkade af uddrag fra sine mange film. Til lyden af publikums latter rejser han tilbage i sit liv.
“Chaplin” er en poetisk og humoristisk forestilling om denne alle tiders store komiker og filmskaber. Det er også en forestilling om filmens historie, om filmen som kunstart og om mennesket bag myten. Giacomo Ravicchio leger med filmmediet og præsenterer publikum for smukke øjeblikke af visuel magi.
Støttet af Teaterrådets Garantifond
Så mange så forestillingen: 204
Chaplin
Opføres på Rønne Theater.
Onsdag den 10. april 2002 kl: 19.30
Varighed: 1 time og 30 minutter uden pause.
Prisgruppe: 2