Bornholms Internationale Gadeteaterfestival 2017

Gadeteater i det bornholmske sommerland 27. – 30. juli 2017

  • For 7. år i træk

Bornholms Gadeteaterfestival vil endnu engang berige det bornholmske sommerland med masser af teater, nycirkus, gøgl, workshops og events.
Igen i år sker det i et samarbejde mellem Dansk Rakkerpak/Næstved Egnsteater og Teaterforeningen Bornholm.
Festivalens formål er at præsentere gadeteater i højeste kvalitet og international klasse. Hvert år bliver festivalen mere og mere international, og i festivalen 2017 vil vi opleve teatergrupper fra Polen, England, Catalonien, Frankrig og selvfølgelig Danmark.

Vi koncentrerer os om 5 byer Rønne, Allinge/Sandvig, Svaneke, Aakirkeby og Gudhjem.

Festivalen åbner i år allerede torsdag den 27. juli med den efterhånden velkendte og meget velbesøgte Kabaret på Gudhjem Havn kl. 20.00. Det er en oplevelse i nogle helt fantastiske rammer og med et indhold, hvor vi får en smagsprøve fra samtlige medvirkende i en flot sammensat kabaret.
I løbet af weekenden bliver der en lang række af teateroplevelser på pladser og torve både stationært og forestillinger, som bevæger sig rundt i gaderne.

Sæt kryds i kalenderen den 27. – 30. juli.

Inviter familie og venner til Bornholm i festivalweekenden. De får nogle anderledes ferieminder med hjem at glæde sig over.
Vi siger tak til en lang række af generøse fonde og sponsorer, der endnu engang gør det muligt at give såvel bornholmere som turister en dejlig weekend.

Vi siger tak til:
Sparekassen Bornholms Fond, Musik- og Teaterrådet, Statens Kunstråd og Teaterforeningen Bornholm.

Bornholms Internationale Gadeteaterfestival 2017

Opføres i byer på hele Bornholm.

Torsdag den 27. juli 2017 til søndag den 30. juli 2017

LÆS MERE