Gadeteaterfestival i det bornholmske sommerland 23. – 26. juli 2020
-
For 10. år i træk
Bornholms Internationale Gadeteaterfestival 2020 må desværre aflyses på grund af Corona-situationen. Flere oplysninger, tryk her
Den afvikles til næste år den 22. – 25. juli 2021, hvor vi arbejder på at genskabe dette års program.
Gadeteaterfestival har 10-års jubilæum.
Vi fejrer det med en masse flotte forestillinger til vores trofaste lokale publikum og til alle de mange turister.
Vi har det norske, spektakulære Tractor Circus Project, hvor alle tyngdelovens regler bliver brudt. Vi har omvandrende artister, der dukker op, hvor man mindst venter dem. Vi har Hola Hoop Street Show og Les Freres Troubouch , der laver tricks med en grill, en cykel og gamle stole.
Dansk Rakkerpak møder op med en ny, spændende forestilling. Endelig kan vi fremhæve, at vi i år har hyret Glad Teater, der kommer med en glad fortælling om, hvor svært det kan være at drive en cafe med svingdøre.
Vi starter på Hasle havn torsdag d. 23.7. kl. 20 med en fantastisk kabaret, der præsenterer grupperne, med små uddrag af deres forestillinger. En start man ikke må gå glip af.
Så går det løs fredag og lørdag med forestillinger i Rønne, Gudhjem og festivalcentret Hasle, i alt omkring 30 forestillinger. Vi slutter søndag med la grande finale med bl.a. Dansk Rakkerpak ved Gudhjem Mølle.
Vi glæder os til at se en masse dejlige mennesker, og sender en kæmpe tak til de mange frivillige og de fonde og støtter, der har gjort dette muligt. Bornholms Internationale Gadeteaterfestival 2020 23. til 26. Juli
Vi siger tak for økonomisk støtte til:
Statens Kunstfond, Musik og teaterrådet, Bornholms Regionskommune, Sparekassen Bornholms Fond, Bornholms Brand, LEV Bornholm, Rønne Bibliotek, Teaterforeningen Bornholm, og Nordea-fonden.
Og så en stor tak til alle de frivillige hænder.