Lystspil
-
elegant og sprudlende lystspil af Noel Coward med Lisbet Dahl og Susse Wold
Producent: Privat Teatret
Af: Noel Coward
Instruktion: Bent Mejding
Scenografi: Hans Henrik Hansen
Medvirkende: Lisbet Dahl, Susse Wold, Gyda Hansen, Michael Lindvad, Gorm Worsaae, Niels Vigild
Foto: Fra brochuren.
For første gang i mere end 25 år kan Lisbet Dahl og Susse Wold opleves i et usædvanligt sam- og modspil i Noel Cowards elegante og sprudlende lystspil “Faldne Engle”.
Noel Coward; ordets og lystspillets mester. Han skildrer med vid og bid en sofistikeret og smart overklasse. I Faldne Engle er det veninderne gen- nem mange år, Julia og Jane, der står for skud.
De har tidligere begge haft en affære med den franske charmetrold Maurice. Han dukker nu op igen midt i al deres ægteskabelige og engelske kedsomhed. En aften er scenen sat: Maurice, masser af champagne, lidenskabelige forventninger — og kedelige ægtemænd, der vender hjem fra golfbanen.
Så mange så forestillingen: 302
Faldne Engle
Opføres på Rønne Theater.
Torsdag den 13. december 2001 kl: 19.30
Varighed: Ikke oplyst.
Prisgruppe: 1