Komedie
-
hæsblæsende og hylende morsom komedie af Dario Fo
Producent:Det Danske Teater
Instruktion: Lars Knutzon
Scenografi: Søren Glad
Oversættelse: Bent Holm
Medvirkende: Søren Østergaard, Lisbeth Gajhede, Henrik Lykkegaard, Steen Stig Lommer, Bolette Schrøder, Niels Weyde
Foto: Fra brochuren.
Glæd jer til gak og grin og galskab, når en række skuespillere går linen ud i en forestilling, der får tårerne til at trille og latteren til at runge.
Lars Knutzon har tidligere iscenesat Det Danske Teaters to store Dario Fo forestillinger ”En tilfældig anarkists hændelige død” og ”Vi betaler ikke! Vi betaler ikke!”. Han står nu igen i spidsen for løjerne.
Lidt om handlingen: Forvekslingen er tøjlesløs og total i Dario Fo´s hæsblæsende og hylende morsomme komedie. Fiat-imperiets topchef Agnelli bliver kidnappet – men kidnapperen kører galt. Agnelli bliver mast til ukendelighed og reddet af den forbipasserende Antonio, som tilfældigvis arbejder på en af Agnellis bilfabrikker. Antonio giver bossen sin jakke på, men fordufter, da politiet nærmer sig, – og så er forvekslingskomedien kørende.
Så mange så forestillingen: 302
Biler, brag og blå briller
Opføres på Rønne Theater.
Torsdag den 20. februar 2003 kl: 19.30
Varighed: Ikke oplyst.
Prisgruppe: 1