En danseforestilling og en totaloplevelse med bandet Kundi Bombo, en levende videoscenografi og fire forrygende dansere.

”Closer, closer” siger fotografen til sit objekt, inden han trykker. ”Skal vi ikke rykke tættere på?” spørger vi hinanden ved store begivenheder. I den moderne verden handler det om at komme tættere på. Helt, helt tæt på oplevelsen. Så tæt at man næsten bliver en del af den. I TV er vi så tæt på operationer, at vi føler os som kniven, der skærer kroppen op. Vi er så tæt på andre mennesker, at vi er med, når de går i seng, vi er tættere på end forældrene, når børn bliver født, tættere på end de pårørende, når folk dør.
Vi har været inde i World Trade Center, efter at flyene havde ramt, vi har stået på stranden, da tsunamien skyllede ind over de prisgivne mennesker på stranden.

Men kan vi også komme for tæt på?
Jo tættere vi kommer på tingene, jo mere mister vi overblikket, jo mere forskydes det, man betragter. Jo mere fortaber vi os i det. Det bliver atter fremmed, ikke på grund af afstanden, men netop fordi vi er for tæt på.

På scenen lægger 4 dansere krop til billedkunstneren Björn Ross´ arbejde med videokameraer og synsteknologier, når han leger med, udfordrer og udfolder dem i real time. Scenografien er en interaktiv videoinstallation, som afspejler og frastøder de medvirkende i et spil med billeder af dem selv.