Ny dansk dramatik
-
en perlerække af personer og fine pointer
Dramatiker: Søren Ruby
Medvirkende: Søren Ruby
Foto: Fra brochuren.
”OS – en bøjning af vi” er bygget op som en frise af små indslag, hvor vi hver gang møder et nyt menneske.
Med humor, alvor og satirisk skarphed lader skuespilleren os møde en bred vifte af mænd i alle aldre og situationer. Mænd, der står midt i nogle af kærlighedens udfordringer og dilemmaer: brudgommen: kærlighed og livsvalg, præsten: sandheder og tro, teenageren: mod på kærligheden, den modne mand: skilsmissen og den ældre mand: savn og længsel.
Søren Ruby tør være tyndhudet. Og så kan han spille teater med en sjælden fin indlevelse og præcision. I samtlige de roller, han selv har skruet teksten sammen til, skræller han fernisen af og viser os mennesker, som står midt i livets og kærlighedens udfordringer og dilemmaer.
”Nyd den talentfulde Søren Ruby og forestillingens fine tanke og energi”.
Så mange så forestillingen: 59
OS – en bøjning af vi
Opføres på Rønne Theater.
Fredag den 12. oktober 2007 kl: 19.30
Varighed: 1 time uden pause.
Prisgruppe: 3