Lærenemme Rita

Komedie

  • morsom og begavet komedie

  • ”Pygmalion” i nyfortolkning

Producent: Landsteatret
Forfatter: Willy Russel
Instruktion: Malte Claudio Lind
Scenografi: Thomas Kolding
Musik: Ole Højer Hansen
Medvirkende: Vicki Berlin, Anders Bircow
Foto: Fra brochuren.
Lærenemme Rita er historien om Susan, en gift kvinde midt i tyverne, der arbejder som frisør. Susan melder sig til et kursus på et åbent universitet, idet hun er ivrig efter at lære. Hun ønsker at opdage, hvad en verden af viden og kundskab kan byde på. Hun er begrænset i sit liv i arbejderklassen. Hun stræber efter mere, og hun er af den opfattelse, at hun for at kunne udforske sig selv, bør blive mere kulturel. Susan har skiftet navn til Rita, efter Rita Mae Brown, som er forfatter til hendes yndlingsbog, ”Rubyfruit Jungle”. Ritas mand, Danny, plager hende om at få et barn og modsætter sig på det kraftigste, at hun vil søge ind på det åbne universitet. Hun skal blive i det liv, de begge er født ind i.

I starten af stykket møder Rita sin lærer for første gang. Dr. Frank Bryant er en midaldrende, lettere fordrukken akademiker. Han har ingen erfaring i at undervise elever fra arbejderklassen, men har indvilget i jobbet, fordi han har brug for pengene.
Det er ikke bare Rita, som lærer. Gennem hendes unge og friske syn på livet lærer også Frank en masse. Rita, som nok i mange henseender er naiv, forstår at analysere egne tanker og følelser. Hendes udvikling som menneske skaber stor begejstring blandt de studerende, idet hun i høj grad nyder, hvad hun lærer og behandler alting med ivrig entusiasme og humor.

Vi glæder os til at møde Vicki Berlin, som vi bl.a. kender fra TV2’s ”Vild med Dans” og dette års Bornholmerrevy, samt Anders Bircow, som vi kender fra hans optræden i ”Linje 3”.

 Så mange så forestillingen:   283

Lærenemme Rita

Opføres på Rønne Theater.

Onsdag den 29. oktober 2008 kl: 19.30

Varighed: Ikke oplyst

Prisgruppe: 1