Elskende

Poetisk dans

  • Et danset digt midt i en visuel magi

  • Tre kærlighedshistorier i én

Producent: Åben Dans
Manuskript: Jacques Salomé
Koreografi: Thomas Eisenhardt
InstallationVideo: Philippe LeFêvbvre og Catherine Poher
Instruktion: Catherine Poher
Medvirkende: Lane Lind, Thomas Eisenhardt og en dreng
Foto: Per Morten Abrahamsen

I en tid hvor vi drukner i bekymringer for økologisk eller økonomisk fremtid, hvor social desperation, vold og krig er nyhedernes daglige indhold, vælger instruktøren at fokusere på kærligheden. Kærlighed mellem en mand og en kvinde, mellem en mor og søn og til livet i al almindelighed. Elskende er en ode betroet til hver af os for at minde os om det vigtigste. Et danset digt midt i en visuel magi.
En poetisk kraft viser vej gennem forestillingen, der rummer tre kærlighedshistorier i én: en ung attenårig kvindes forelskelse i en femtenårig dreng. En mors kærlighed til den dreng, som bliver frugten af deres kærlighed. Og drengens kærlighed som voksent menneske til livets vidunder.

Den franske psykolog og forfatter Jacques Salomé har helt eksklusivt givet Åben Dans ret til at sætte den personlige og meget smukke historie Elskende op.
Elskende er baseret på hans egen livshistorie og er en visuelt og fysisk stærk forestilling med Lane Lind som den ældre kvinde, der maner et erindringsunivers fyldt af kærlighed frem.

Lane Lind modtog i 2004 en Årets Reumert for bedste kvindelige birolle i forestillingen ”Stor ståhej for ingenting” på Grønnegårdsteatret.

Horsens Børneteaterpris i 2001 gik til Catherine Poher, og hun har været instruktør på ikke færre end 5 af de professionelle danske børneteater-forestillinger, som i perioden 1999-2008 har vundet Årets Reumert i kategorien Bedste danske børneteaterforestilling.

Forestillingen er støttet af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst – Garantiordningen for Voksenteater.

 Så mange så forestillingerne:   102

Elskende

Opføres på Rønne Theater.

Tirsdag den 29. marts 2011 kl: 19.30

Varighed: 1 time uden pause.

Prisgruppe: 3