Ronja Røverdatter

Familieforestilling

  • Astrid Lindgrens familie-klassiker med musik af Sebastian

Producent: Folketeatret
Af: Astrid Lindgren
Bearbejdelse: Sebastian og Annina Enckell
Scenografi: Edward Lloyd Pierce
Musik og sangtekster: Sebastian
Instruktion: Moqi Simon Trolin
Medvirkende: Lise Koefoed, Simon Stenspil, Kristian Boland, Julie Carlsen, Michael Hasselflug, Signe Skov, Peder Holm Johansen, Asbjørn Krogh Nissen (i alt 10 medvirkende)
Fotograf: Gudmund Thai

En uvejrsnat fødes to børn hos to rivaliserende røverbander: Pigen Ronja hos Mattisrøverne og drengen Birk hos Borkarøverne. Da Ronja kommer til verden, slår lynet ned, og en dyb kløft deler nu den mægtige røverborg, Mattis Borg.

De hjemløse Borkarøvere er ikke længe om at flytte ind i den tomme del af borgen – til stor ærgrelse og irritation for Mattisrøverne. De to røverkonger, Mattis og Borka er nemlig slet ikke gode venner.

Ronja har svært ved at finde sig tilpas i røverlivet. Hun søger derfor ud i skoven, hvor hun lærer at begå sig blandt rumpenisser, heksefugle, grådværge og andre under- og overjordiske væsner.
Det er også i skoven, Ronja møder Birk. Fjendesøn og nabo. Og Ronjas bedste ven.
Sammen beslutter de sig for at vende ryggen til røverlivet og forsøge at standse fjendskabet mellem de voksne. Det bliver hverken nemt eller ufarligt!


Michael Hasselflug så vi sidst på Rønne Theater i Bornholmerrevyen 2006 og 2007. Endvidere oplevede vi Julie Carlsen og Peder Holm Johansen i Romeo og Julie (2012).

Familieforestilling til børn fra 6 år. Medbring evt. siddepude (sædestr.) til de mindste børn.

Astrid Lindgren
(Astrid Anna Emilia Ericsson)
Født den 14. november 1907 i Näs ved Vimmerby, Småland – død den 28. januar 2002 i Stockholm. Svensk forfatter, især verdenskendt for sine børnebøger.

 Så mange så forestillingen:   285

Ronja Røverdatter

Opføres på Rønne Theater.

Tirsdag den 18. februar 2014 kl: 18.00

Varighed: Ikke oplyst.

Prisgruppe: 3