Debatteater
• En musikalsk kærlighedshistorie om selvskade
Producent: Teater Kompas
Medvirkende: Engel/sanger Johanne Dal-Lewkovitch, Pige: Line Bie Rosenstjerne, Dreng: Pelle Nordhøj Kann.
Musik: Michael Rune
Instruktør: Mads M. Nielsen
Hjemmeside: www.teaterkompas.dk
Foto : Kim K: Sørensen
Tegner: Mikkel Stubbe Tejlbjerg
Hvad skal man gøre ved kaosset, vreden, sorgen, ensomheden, skuffelsen og tomheden – Kniven rammer huden og det hele forsvinder på et øjeblik – alle de svære følelser forsvinder ud af kroppen…!
Hun spiller sit liv som en film inde i hovedet. Hun ved bare ikke, hvad det er for en film. Eller hvordan den ender. Hun ved bare, at hendes film handler om, at livet gør ondt, og at hun har en smerte, hun ikke ved, hvordan hun skal få til at gå væk. Men så møder hun ham. Han kender godt den film, der spiller inde i hendes hoved.
Han forstår godt, hvorfor livet gør ondt. Og han ved godt, hvordan man kan få smerten til at gå væk, så det viser han hende. Og snart er pigen og drengen tæt forbundet i dyb afhængighed af hinanden. Men kan han hjælpe hende, eller spiller han pludselig en altafgørende rolle i hendes film, som hun ikke selv kan finde en slutning til?
En historie om et (selv)destruktivt venskab, og om hvilke roller vi spiller i vores eget liv. Den undersøger, hvordan vi bliver frie af fiktionen om det perfekte liv, som langt de fleste unge ønsker at leve op til. En farlig illusion, for når den brister, aner man ikke, hvordan man skal udfylde det tomrum, den efterlader en med.
Ikke egnet for børn, under 14 år..
Så mange så forestillingen: 41
Når det skærer i hjertet
Opføres på Rønne Theater.
Torsdag den 22. oktober 2015 kl: 19.30
Varighed: 1 time og 15 minutter uden pause.
Prisgruppe: 4