Teaterforeningens
Kære teatergæst
VELKOMMEN til endnu en fantastisk teatersæson.
Teaterforeningen Bornholm præsenterer i sæson 2024/25 spændende teatertilbud, og vi har som altid lagt vægt på alsidighed og noget for enhver smag.
Hvad enten du er til dans, opera, komedie, kabaret eller klassikere, så er der inspiration at hente. Vil du vide mere om den enkelte forestilling, kan du finde masser af Information på teaterforeningens hjemmeside.
De fleste af teaterforeningens forestillinger ligger som altid på Rønne Theater, men vi fastholder vores gode samarbejde med Musikhuzet, hvor vi i denne sæson har fire forestillinger Også i år vil en del af vores forestillinger være på Ny Scene, et teaterrum som indbyder til intimitet og eksperimenterende forestillinger. Vi synes selv, at det er en stor succes med caféopstillingen, som giver teatergæsten mulighed for at tage en kop kaffe eller et glas vin med ind i teatret.
Lidt før løssalget åbner, har vi som noget helt nyt besluttet at lave lidt festivitas. Gadeteatertruppen Rakkerpak kommer med deres nye forestilling, Balder og Dragen, Vi lukker teaterhaven op, holder baren åben og sørger for lidt musik. Så kan man få informationer om den nye sæson, smugkøbe billetter, selv om man Ikke er abonnent, og hygge sig med andre teaterentusiaster.
Det er et stort arbejde at sammensætte og arrangere en teatersæson med så mange forestillinger Det kan kun lade sig gøre med fantastisk engagerede og dedikerede frivillige i “Billetten”, bag scenen og i bestyrelsen. Stor tak til alle.
Vi er en forening, og alle abonnenter kan få indflydelse, jeg opfordrer derfor til at komme til generalforsamlingen. I år er det tirsdag 24/9 kl. 19.00 i Teatercaféen på Rønne Theater Teaterforeningen byder på et glas, og når dagsordenen er udtømt, trækker vi traditionen tro lod om et antal billetter til den kommende sæsons forestillinger.
Jeg vil endnu engang byde dig velkommen til teatersæsonen 2024/25, og jeg håber at se mange nye og tidligere teatergængere i teatret. Tag familie og venner med og få en fantastisk oplevelse. Kom tidligt og oplev teaterstemningen og bliv gerne efter forestillingen. Støt op om Teatercaféen, som har åbent en time inden forestillingen og bagefter, når I bliver og hygger jer.
Vi ses i teatret.
Peter Kruckow
Formand

