Teaterforeningens sæson 1994- 1995
Teaterforeningen Bornholm byder velkommen til den nye sæson 1994/95, hvor vi kommer til at spille 8 stykker.
Vi inviterer publikum indenfor med det spørgsmål: »Er det det sædvanlige, I vil se? det tror vi ikke! Vel er det behageligt at se noget, man er tryg ved, men teatret er bevægeligt og foranderligt, og det skal det blive ved med at være.
Et skuespil skal være en god historie, fortalt af dygtige skuespillere. Det er skuespillerne, der er i centrum, det er dem, der får os til at lytte og bevæges – for det skal vi.
Af de 8 stykker i den kommende sæson, er de 3 af danske forfattere: Turnéteatrene giver dem en chance, og det skal teaterforeningerne også. Soyas »Parasitterne« er jo ikke ukendt, og kendt er Jytte Abildstrøm med sit »Sommerpensionat«.
Vi deltager desuden i en verdenspremiere på et stykke om vor legendariske politiker Aksel Larsen »Den Magiske Cirkel«, skrevet af svenskeren P. O. Enquist.
Vi håber på i sæsonen 94/95 at give jer udbytterige teateroplevelser.
Med venlig hilsen
Bent Kofoed .