Velkommen i Teaterforeningen til sæsonen 1984 – 1985.
Vi byder velkommen til den nye sæson og siger tak for tilslutningen i den gamle sæson.
Bestyrelsen tror, at det frie valg mellem ti forskellige forestillinger har fået abonnenterne til at slutte op om foreningen, fordi det har været spændende selv at sammensætte sit repertoire, og langt de fleste abonnenter har tegnet sig for flere end de tre forestillinger, som kræves til et abonnement.
Men i Teaterforeningen ligger vi ikke stille – vi prøver at gøre det endnu bedre for vore abonnenter. Derfor har vi ved de sidste forestillinger i år spurgt abonnenterne, om de vil have de nummererede pladser tilbage? Besvarelserne viser et flertal på 75 pct., der ønsker nummererede pladser tilbage på den måde, at vi gennemfører en enhedspris for hele teatret – ca. 200 pladser. De fyrretyve dårligste pladser tages fra og sælges i løssalg. De dårlige pladser er: Sidebalkon anden række – på gulvet: parterre langs væggen og »søjlepladserne«. Abonnenterne vil så få resten af pladserne stillet til rådighed. Fordelingen finder sted efter vore sædvanlige retfærdighedsprincipper, således at de først tilmeldte får de bedste pladser.
Om repertoiret: Vi følger vor linie med klassikere: Alvorlige og muntre. Desuden har vi i bestyrelsen for flere år siden vedtaget at støtte nyere dansk dramatik, og det gør vi i år bl.a. ved at opføre Ernst Bruun Olsens »Prometeus i saksen«, Sten Kaaløs »En mand er en mand« og Kirsten Thorups »Romantica«.
Nu har vi lige haft Børneteaterfestival på Bornholm, og der blev opført stykker – ikke alene for børn men også for unge – der næsten er voksne. De sidste stykker var så gode, at vi gerne vil opføre dem igen for at få ungdommen ind blandt vore abonnenter. Og for den ungdommelige generation skal det være teater, som kommer dem ved – engagerer dem! Derfor har vi taget Teamteatrets »Romantica« og Skifteholdets »Kun en enkelt« op på vort repertoire. Den sidste er en musical, der uden sentimentalitet og medlidenhed skildrer alkoholproblemet på en sådan måde, at man skiftevis ler og græder.
Med venlig hilsen
Bent Kofoed.