Vitello

Familieforestilling

  • Alder: 5-99 år

Producent:Louise Schouw Teater
Af: Kim Fupz Aakeson
Iscenesættelse: Louise Schouw
Koreografi: Toniah Pedersen og Katrine Engberg
Dramatiker og komponist: Chris Skytte
Kostumer: Kirsten Victoria Lind
Medvirkende: Robert Hansen, Gunvor Reynberg, Camilla Lohmann m.fl.
Illustration: Niels Bo Bojesen

Du kender ham helt sikkert.
Drengen; Vitello.
Vitello hedder Vitello, fordi Mor har boet i Italien i to måneder, dengang hun var meget ung og vist også meget smuk. Men nu bor Vitello og Mor i Danmark, i et rækkehus ved siden af ringvejen, hvor der kører mange biler.
Tusindvis af børn har de seneste år lært Vitello at kende gennem Kim Fupz Aakesons bøger om drengen med det skøre navn. Bøgerne bruges flittigt i de første klasser i Folkeskolen – ligesom de er rigtig populære børnebøger på biblioteket og som højtlæsning hjemme.
Louise Schouw Teater har, som de første, skabt teaterforestillingen Vitello med Danmarkspremiere i foråret 2013.
Meget kan man sige om Vitello, men kedeligt bliver det aldrig. Vitello er nemlig ikke ret god til at kede sig, så han skal nok finde på noget – enten sammen med de irriterende tvillinger Max og Hasse, sammen med møgungen William eller også bare sammen med sig selv. Som oftest falder hans (for ham) logiske udfald uheldigt ud – til stor morskab for publikum.
Vitello prøver hele tiden at finde balancen mellem sin egen logik og kravene fra den kontante, men også kærlige, Mor, som elsker popsange, hvidvin og spaghetti med riveost.
Glæd dig til en forestilling fyldt med hverdagsrealisme og toptunede replikker med kærlig og samtidig ironisk kant. Ja, glæd dig til en forestilling, som sætter gang i lattermusklerne hos børn såvel som voksne.

Gunvor Reynberg, som spiller Mor, fik prisen som Årets Revykunster 2002.

 Så mange så forestillingerne:   235

Vitello

Opføres på Rønne Theater.

Tirsdag den 26. marts 2013 kl: 18.00

Varighed: 1 time og 35 minutter med pause.

Prisgruppe: 3