Vinden Fortæller Om Valdemar Daae Og Hans Døttre

Fortællekunst med musik

  • H.C.Andersens eventyr

  • Fremført af Frits Helmuth og Karsten Vogel

Producent: Privat Teatret
Scenografi: Paul Farnsworth
Medvirkende: Frits Helmuth og Karsten Vogel
Foto: Fra brochuren.

H. C. Andersen udsendte i 1859 det, han selv betragtede som et af sine mest vellykkede arbejder, eventyret ‘Vinden Fortæller Om Valdemar Daae Og Hans Døttre”. Renæssancemennesket Valdemar Daae blev født i en rig og magtfuld slægt, som var herre til Borreby i nærheden af Skælskør, Marsk Stigs gamle borg.
Han ville skabe sig yderligere rigdomme og højere position. Men han satte alt over styr og døde totalt forarmet i 1691.

Denne fascinerende beretning om livets forgængelighed har H. C. Andersen ladet vinden fortælle os, så dens susende, henfarende klang går igen i sproget. Derved har han skabt et sprogkunstværk, hvis lige næppe nogensinde er set.

Forestillingsomtale og anmeldelser:
Politiken: “En sjældent perfekt blanding af musikkens og ordenes klange. ”
BT: “Fabelagtig fortællekunst og musik, der muntert leger med eller går lige i sjælen. Efter knapt to timer har vi oplevet alt. “

Frits Helmuth levendegør såvel vinden som historiens forskellige personer.
Karsten Vogel har skrevet og fremfører den stemningsbærende musik.

Som optakt til »Vinden fortæller« fortolker Frits Helmuth uddrag af H.C. Andersens Billedbog Uden Billeder, en række historier, som månen fortæller den fattige student på kvisten.

 Så mange så forestillingen:  195

Vinden Fortæller Om Valdemar Daae Og Hans Døttre

Opføres på Rønne Theater.

Tirsdag den 13. marts 2001 kl: 19.30

Varighed: Ikke oplyst.

Prisgruppe: 1