Svaneblod

Musikdramatik

Producent: Teater freezeProductions
Medvirkende: Olaf Højgaard og Mads Ole Rode Erhardtsen(Saxofon).
Instruktør: Instruktion og koncept: Hanne Trap Friis.
Hjemmeside: www.freezeproductions.dk
Fotograf: Louise Kirkegaard og Svend Withfelt

Den danske balletdanser Erik Bruhn (1928-86) stod på de største scener og fortryllede publikum med klassikere som “Nøddeknækkeren”, “Svanesøen”, “Tornerose” og “Sylfiden”. Men det var ikke kun en dans på roser. Erik var en ener. Dansen var altomsluttende.

Erik voksede sig, som den grimme ælling, til en fandens dygtig svane.

“Svaneblod” er en rejse ud af den trygge danske andedam til New York, Paris og de internationale balletter. En fortælling om en kunstners kamp med sig selv, sin krop og omverdenen, om ensomhed og repetitionens glæde.

Filmsekvenser med Erik Bruhn bliver akkompagneret af nykomponeret musik, der optræder live i dette musikdramatiske stjerneportræt.

Danseren fremkaldes ikke direkte, men tonerne og billederne bliver hans stemme, som den ordløse ballet var hans sprog, mens han levede.

Den Reumert-vindende skuespiller Olaf Højgaard vil som sidestykke til filmsekvenserne fortælle Erik Bruhns historie og skildre de konflikter, der boede i ham og den omverden, som ikke forstod hans projekt.

Erik Bruhn måtte kæmpe for sin kunst, og det kostede svaneblod i en verden, der ville trække ham ned på jorden. Flyv med når hans vinger foldes ud på Rønne Theater.

Manuskript: Thomas Lagerman Lundme.
Scenografisk konsulent: Rikke Juhllund.
Lysdesign: Morten Ladefoged.

Introduktion
Til publikum til forestillingen “Svaneblod”.

“Svaneblod” bliver en ganske speciel forestilling, hvor der tegnes et portræt af den legendariske balletdanser Erik Bruhn i en fremragende syntese mellem tekst, skuespil, musik, lys og billedside.

Instruktøren Hanne Trap Friis har meddelt os, at hun gerne vil fortælle om “Svaneblod”. Hun tilbyder at give et oplæg på 30 minutter før forestillingen på tirsdag den 16. januar.

Introduktionen bliver kl. 18.45 – 19.15. Hvorefter forestillingen starter kl. 19.30.

Introduktionen foregår på 1. sal ovenover Cafeen. Man er meget velkommen til at købe drikkelse i baren og tage det med ovenpå.

Tilmelding ikke nødvendig.

Forestillingen er støttet af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst – Garantiordningen for Voksenteater.

 

 Så mange så forestillingen:   77

Svaneblod

Opføres på Rønne Theater.

Tirsdag den 16. januar 2018 kl: 19.30

Varighed: 1 time og 20 minutter uden pause.

Prisgruppe: 3