-
Skuespil af Lars Norén.
Producent: Det Kgl. Teater.
Iscenesætter: Göran Stangertz.
Medvirkende: Henning Moritzen, Lise Ringheim, Henrik Koefoed og Leif Skriver.
Foto: Det Kongelige Teaters arkiv.
Lars Norén er blevet kaldt vor tids mest dybdeborende dramatiker, og med rette! Han borer dybt i sine personers sjæle, i deres nat- og skyggesider, så det gør ondt ikke alene på personerne på scenen, men også på os i salen.
Det er – som altid hos Lars Norén – familielivet, der står for skud: Her er en familie bestående af forældre og 2 sønner, der er bundet til hinanden i et had-kærlighedsforhold.
Det er en ganske almindelig familie, hvor vi i løbet af ét døgn følger, hvordan bindingerne og jalousien driver personerne med hinanden og mod hinanden.
Det Kgl. Teaters kunstnere giver forestillingen dens særpræg og spænding.