Mio, min Mio

Familieforestilling

• Et musikalsk eventyr om venskab, kærlighed og mod.

Producent: Folketeatret
Medvirkende: Kristian Boland, Julie Carlsen, Peder Holm Johansen, Marie Tourell Söderberg og Kristine Yde.
Kapelmester/komponist: Anders Ortman
Instruktør: Moqi Simon Trolin
Hjemmeside:www.folketeatret.dk
Foto: Gudmond Thai

Det er svært at være 9 år, især hvis éns adoptivforældre ikke kan lide én. Bos mor er død, og han har aldrig kendt sin far, som alle siger var en sjuft, der stak af. Bo får mest kærligheden at føle på den hårde måde, og i sit hjerte misunder han sin bedste ven, der hygger sig med sin far. Bo ved, at hans egen far er et godt menneske, der leder efter Bo i hele verden, fordi han savner ham.
Så en dag forsvinder Bo. Han møder en dame, som giver ham et postkort til ’Kongen af Landet i det fjerne’, og der står, at Kongens søn snart kommer hjem. Bo finder ud af, at han i virkeligheden hedder Mio og at HAN er kongens søn.
Kongen minder en hel del om hans bedste vens far – og kongen elsker virkelig sin hjemkomne søn. Mio får en ny ven, Jum-Jum – som minder om hans bedste ven! Alting er meget bedre i dette land end derhjemme. Bortset fra, at i ’Landet Udenfor’ hersker den onde ridder Kato, som stjæler børn og giver dem stenhjerter. Selvom Prins Mio kun er et barn, bliver det hans opgave at drage ud sammen med Jum-Jum og bekæmpe ondskaben. Det bliver et farefuldt eventyr, der kræver stort mod.
Mio, Min Mio er en dejlig fortælling om en dreng, der bruger fantasien til at gøre sin verden bedre.

Forestillingen anbefales til børn fra 6 år, og alle voksne, der elsker en god Astrid Lindgren historie.
Teatret har 36 børnesæder, så de små også kan se godt

 Så mange så forestillingen:  : 299

Mio, min Mio

Opføres på Rønne Theater.

Tirsdag den 23. februar 2016 kl: 18.00

Varighed: Ikke oplyst.

Prisgruppe: 2