Bidende satire
-
Kynisme, korruption og kærlighed
Af: Bertolt Brecht & Kurt Weill
Oversættelse: Niels Brunse
Iscenesættelse: Ole Sørensen
Scenografi: Gitte Kath
Kapelmester: Bent Lundgaard
På scenen: Klaus Andersen, Nils P. Munk, Connie Tronbjerg, Mei Oulund, Henrik Ipsen, Henrik Steen Larsen, Robert Parr, Bent Lundgaard og Marie Vestergård Jacobsen.
Fotograf: Morten Fauerby
Fire teatre kaster sig over Brechts og Weills udødelige, kulørte musical om sex, magt og kærlighed – både den ægte og uægte. En bidende satire over et dobbeltmoralsk samfund. I Laser & Pjalter er alle småforbrydere, der malker systemet. Her møder vi gangsterbossen Mackie Springkniv, der i al hemmelighed gifter sig med tiggerkongens datter Polly.
Men Mackie har “glemt” at fortælle, at han allerede er hemmeligt gift og endda med politikommissærens yndlingsdatter, Lucy, som han oven i købet også har gjort gravid. Og pludselig er Mackie en jaget mand uden nogen steder at gemme sig. For i en verden af luddere og lommetyve, plattenslagere og tiggere er alle til salg – selv ordensmagten.
Laser & Pjalter havde premiere i 1928 og er højdepunktet i samarbejdet mellem to af det 20. århundredes største musikdramatiske begavelser.
Kurt Weills melodier til Brechts tekster giver forestillingen en dobbelthed, som både er skarp og morsom.
Forestillingen er støttet af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst – Garantiordningen for Voksenteater.
Så mange så forestillingerne: 205
Laser & Pjalter
Opføres på Rønne Theater.
Fredag den 22. oktober 2010 kl: 19.30
Varighed: Ikke oplyst.
Prisgruppe: 1