Kvartetten

Komedie

  • sexdrømme, senilitet og støttestrømper

Producent: Teater 2
Af: Ronald Harwood (Originaltitel: Quartet)
Oversættelse: Pia Jondal og Waage Sandø
Iscenesættelse og scenografisk ide: Vibeke Wrede
Musikalsk indstudering: Lars Fjeldmose
Musik: Rigoletto af Giuseppe Verdi
Medvirkende: Pia Jondal, Waage Sandø, Lotte Olsen og Paul Hüttel
Fotograf: Brita Fogsgaard

På et hjem for pensionerede kunstnere forbereder tre egocentriske operasangere, Wilfred, Cissy og Reginald, sig på at optræde for de andre beboere med Verdis opera Rigoletto til den årlige fødsels-dagsfest for komponisten. Wilfred slider med en dårlig hofte og potensproblemer, men har alligevel søde drømme om sex med Cissy. Cissy har problemer med sine støttestrømper, forsvinder af og til ind i barndommens land og har søde drømme om stedets unge, muskuløse gartner. Reginald har ikke drømme om noget som helst. Han ønsker orden, fred og fordragelighed og langsomt at glide ind i en rolig senilitet. De mangler den fjerde operasanger for at fuldende Kvartetten fra gamle dage. Hvad skal de optræde med? Hverken stemmerne eller hukommelsen er, hvad den har været!
Da den største stjerne af dem alle, men også en excentrisk og vanskelig kvinde, Jean, uventet dukker op, er glæden derfor stor, indtil det går op for dem, at hun ikke vil eller kan være med!
Gennem forviklinger, drama og med masser af humor finder de fire dog en løsning på Kvartetten, så den til sidst kan gives for fuld musikalsk og sanglig udblæsning.

Kvartetten er meget andet end sang. Først og fremmest er det en morsom og rørende komedie om os i den tredje alder; om bristede drømme og længsler, støttestrømper og sex.

Musik: Rigoletto af GiuseppeVerdi (1813-1901)
Yordi Ramiro (Hertug)
Eduard Tumagian (Rigoletto)
Alida Ferrarini (Gilda)
Jitka Saparova (Maddalena)
S
lovak Radio Symphony Orhestra

Kvartetten

Opføres på Rønne Theater.

Mandag den 17. december 2012 kl: 19.30

Varighed: 2 timer og 15 minutter med pause.

Prisgruppe: 1