Iron

Psykologisk Drama

  • når en mor begår mord

Producent: Svalegangen
Af: Rona Munro
Oversættelse: Eva Littauer
Instruktion: Malte Claudio Lind
Scenografi: Poul Fly Plejdrup
Medvirkende: Sonja Oppenhagen, Julie Riis, Stinne Hedrup, Uffe Kristensen
Foto: Fra brochuren.
Den 25-årige datter Josie kan ikke huske noget om det mord, som hendes fængslede mor, Fay, har brugt 15 år på at glemme. Derfor er der både lagt op til et belastende, intenst, psykologisk drama og en tour de force i glemslens tåger, når Josie besøger sin mor i fængslet for første gang i de15 år.

Forestillingen former sig som en serie møder mellem de to kvinder. Historien udspiller sig i et univers bestående af lige dele pinefuld erindring, aktiv fortrængning, svigt og savn.

Selvom der er lagt op til de helt store følelser, bliver den engelske dramatiker Rona Munro aldrig forudsigelig og moraliserende. Hun klarer den svære balance og behandler store emner og tunge følelser uden at moralisere og tale om skyld. Forestillingen er både oprivende og intenst spændende, men samtidig drevet af en dejligt usentimental dialog.

Stykket havde urpremiere i 2003, og Rona Munro modtog den prestigefyldte John Whitling Award for forestillingen.

Instruktøren Malte Claudio Lind har tidligere skabt en række kritiker- og publikumssucceser på Svalegangen.

 Så mange så forestillingen:   85

Iron

Opføres på Rønne Theater.

Mandag den 8. oktober 2007 kl: 19.30

Varighed: Ikke oplyst.

Prisgruppe: 2