Gøngehøvdingen

– På syngende grund

  • Komisk opera

Figaros har 20-års jubilæum i foråret 2024. Det fejres med forestillingen ‘Gøngehøvdingen’, usædvanlig frit efter Carit Etlar.

Carit Etlars roman skildrer begivenhederne i 1657-1658, da Svend Poulsen Gønge forsvarer Sjælland mod de svenske styrker og deres tyske lejesoldater.
Svend Poulsen Gønge og hans tro ven og svoger Ib får til opgave at hente 50.000 rigsdaler i Vordingborg Kirke og bringe dem til København. Men at komme forbi de svenske linjer er svært, og det bliver bestemt ikke bedre, da den tyske kaptajn Mannheimer og hans ledsager, heksen Kulsoen, jagter dem på livet for at få fingre i de mange penge.

Udsat for Figaros vridemaskine kan handlingen godt sine steder tage en lidt anden drejning….

Figaros og Den Ny Operas opdaterede udgave af ‘Gøngehøvdingen’ tilsættes kendte hits fra opera, operette og musical og krydres med masser af komik. I ‘Gøngehøvdingen’ spilles, synges og danses alle roller i et festfyrværkeri af humor og musik af Lisbeth Kjærulff, Hans Dueholm, Kristian Jensen og Allan Dahl Hansen.

Producent: Figaros og Den Ny Opera
Hjemmeside: www.figaros.dk
Medvirkende og instruktion: Lisbeth Kjærulff, Hans Dueholm, Kristian Jensen og Allan Dahl Hansen
Manuskript: Carit Etlar, Kjærulff, Dueholm og Jensen
Kostumer: Nathalie Meldgaard
Scenografi: Hans Dueholm
Fotograf: Poul Steffensen


Stort tillykke med jubilæet til Figaros 

Anmelderne har tidligere skrevet om Figaros forestillinger:
”En herlig aften med en latter, så tårerne trillede ned ad kinderne”
”Få minutter ind i første akt rullede latteren, og det blev den ved med.”
”Det er intelligent og morsom underholdning for alle aldre. ”

 Så mange så forestillingen:  299

Gøngehøvdingen

Opføres på Rønne Theater, Store Scene.

Søndag den 7. april 2024 kl. 15.00

Varighed: 2 timer og 10 minutter inkl. pause.

Prisgruppe: 1
KØB BILLETTER

Handicappede, der ønsker ledsagerbillet, kan ikke købe billetter online.
Bestil herunder

BILLETTER TIL HANDICAPPEDE
ABONNEMENTSFORDELE
VEJLEDNING I KØB AF ONLINEBILLETTER